Farve på kort | Magenta |
Åbningsår | 1863 |
Linjetype | Under overfladen |
Rullende materiel | S-materiel og A-materiel 8 vogne pr. togsæt |
Stationer betjent | 34 |
Længde | 66,7 km |
Depoter | Neasden |
Passagertal | 66,779 mio. (2011/12) [1] (per år) |
Metropolitan line er en del af London Underground. Banen løber i øjeblikket fra Aldgate i City of London til Amersham i Buckinghamshire, med sidebaner til Uxbridge, Watford og Chesham, men før 1988 var Hammersmith & City line og East London line også markedsført som Metropolitan line. Banen er farvet magenta på netværkskortet og i andet marketing.
Den nuværende bane er hovedsageligt underjordisk på den sydlige sektion. Nord for Baker Street, ved Finchley Road, løber banen på overfladen. Ni af de 34 stationer, banen betjener, er under terræn. Den er netværkets tiende travleste bane med lige under 67.000.000 årlige passagerer. Baker Street er endestationen i det centrale London for mange tog, mens andre fortsætter til Aldgate i City.
Den 10. januar 1863 åbnede Metropolitan Railway banen mellem Paddington og Farringdon. Det var verdens første underjordiske jernbane.
Sektionen med fire spor mellem Wembley Park og Moor Park gør det muligt at køre ekspres- eller "hurtige" tog til de ydre forstæder, der kan overhale langsommere stoptog. Metropolitan er den eneste Underground-bane med denne egenskab. På de andre er den generelle regel, at "alle tog standser på alle stationer".
Metropolitan line og Central line er de eneste to Underground-ruter med stationer udenfor Greater Londons grænser og ringmotorvejen M25.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)